Vindblæs Boldklub har indledt sæsonen med en storsejr over Svenstrup-Godthåb og indtager 1. pladsen i puljen.
I vinterpausen er der blevet skiftet meget ud i Vindblæs, ansættelse af nye trænere, samt indhentning af flere profiler på holdet.
Kampen var ikke mange minutter gammel, da en af de nye profiler, Simon Gralander, drev bolden fra forsvaret op på kanten af feltet og afsluttede resolut i kort hjørne til 1-0 til Vindblæs.
Herefter var det meste af 1. halvleg på Vindblæs' præmisser, hvor det især kom til udtryk i det sidste kvarter af halvlegen, hvor Jacob Musaeus først gjorde det til 2-0 efter et godt samspil med Jens Bang. Kort efter var det Simon Musaeus og Daniel Wirenfeldt, der smukt spillede sig igennem forsvaret, og til sidst sendte Simon Musaeus den i kassen til 3-0. 4-0 blev det også til efter et fantastisk frispark af Simon Gralander, der finder Simon Musaeus på bagerste stolpe, som ligger den af til Jacob Musaeus, som sender bolden køligt i kassen.
I de døende sekunder af første halvleg bliver Jacob sendt i dybden og scorer stensikkert til 5-0. Det flotte spil i 1. halvleg blev ikke ført med over i 2. halvleg. Her blev der prøvet nogle ting af, der ikke lykkedes, og store chancer blev brændt.
Svenstrup viste deres styrker i omstillinger og scorede to fine mål, men kampen bliver definitivt lukket da Vindblæs får et frispark på kanten af feltet, som Simon Musaeus på smukkeste vis sender ind bag en chanceløs keeper. Kampen sluttede 6-2 og kampens spiller blev hatrickhelten Jacob Musaeus.
Der blev samtidig skrevet historie i Vindblæs, da det var første gang at 4 brødre var at finde på 1. holdets spillertrup. Der går samtidig rygter om at man bare skal hedde Musaeus til mellemnavn, så er man sikret en plads på holdet. Vindblæs serie 4.1 og spiller igen søndag d. 7. april i Sørup klokken 13:00.