Fodbold: 12 mål i jyllandsseriekamp.
Tekst: Per Lyngby
Der er bestemt ikke hverdagskost, at der scores 12 mål i en fodboldkamp i jyllandsserien. Det var ikke desto mindre tilfældet, da Løgstør søndag gæstede Randers Freja.
7-5 stod der i hjemmeholdets favør, da kampen blev fløjtet af. Et resultat, som LIF-træner Morten Freundlich naturligvis ikke kunne være tilfreds med:
"Vi laver en præstation på noget, der ligner 70-75 procent af, hvad vi kan. Det er ikke nok i jyllandsserien. Vi er især dårlige i de 2 straffesparksfelter, hvilket nok lyder underligt, når vi scorer 5 mål. Men hvis vi havde udnyttet bare 70 procent af vores kæmpe chancer, havde vi lavet en 9-10 stykker. Men sådan er fodbold, og vi kommer stærkt igen, med en super præstation i næste weekend", lød det efter målvanviddet fra Løgstør-træneren.
Løgstør kom ellers foran 1-0 efter 10 minutter, men med 4 mål på stribe bragte Randers Freja sig på vinderkurs. Løgstør fik ganske vist reduceret til 3-4, men kun for at se modstanderne score to gange som modsvar. Det blev 4-6, 7-4 og 5-7, inde dommeren fløjtede den underholdende kamp af.
På søndag skal Løgstør forsøge at revanchere sig på hjemmebane, når Hornbæk kommer på besøg med tre sejre og maksimumpoint i bagagen. Holdet har scoret mere end 3 mål i snit pr. kamp, så der skal arbejdes med de defensive dyder til Løgstør-træningerne i den kommende uge.