Håndbold: Bundholdet fik nyt håb med overraskende sejr.
Tekst: Per Lyngby
Efter en god start i den nye pulje efter nytår er Løgstørs håndboldherrer gået i stå på det seneste. I weekenden ramte holdet det hidtidige lavpunkt, da det på udebane blev til et nederlag på 21-27 mod rækkens bundprop Hannæs, som derved fordoblede sin pointhøst og øjner håb om redning.
Løgstør skal således til at kigge sig over skulderen for at holde øje med bundpladsen, hvor Hannæs nu kun er 7 point efter holdet fra muslingebyen.
Næste opgave for Løgstør er på hjemmebane søndag, når Nordthy kommer på visit. Holdet ligger lige under Løgstør med et point færre.