Fodbold: Vital sejr i bundopgør på hjemmebane.
Tekst: Per Lyngby
Det var puljens to dårligst placerede hold, som fredag aften tørnede sammen i serie 1 på Hvam Stadion.
Gæsterne fra Bælum-Solbjerg mødte op med 2 point på kontoen, mens hjemmeholdet Kvik Aalestrup endnu ikke havde fået udbytte af deres kampe.
Efter en jævnbyrdig affære kunne hjemmeholdet endelig juble - ikke bare over point men også over en sejr, som lød på knebne 0-0.
"Endelig på tavlen efter en tæt kamp. Det var ikke kønt, men indstillingen, "den lille ting der gør en stor forskel", cheftræner Kim Christensens mantra, var stålfast hele kampen igennem. Vi gav dog alt for mange hjørnespark og muligheder for indlæg væk, og det er dumt, da det er her Bælum/Solbjerg har en af sine styrker. Men ud over det, så begik vi ikke de store fejl. Her kunne vi bare se, hvad det betyder at undgå dumheder - det skaffede os 3 point", sagde en glad assistenttræner Danny Bartholomæussen efter kampen.
Samme indstilling skal nok findes frem på lørdag, når det gælder rækkens nummer 2, Vorup, på udebane.