Den symbolske krans var hejst, da Aubo Køkken & Bad i Løgstør holdt rejsegilde på sin nye butik.
Den symbolske krans var hejst, da Aubo Køkken & Bad i Løgstør holdt rejsegilde på sin nye butik.
Tekst og foto: Jacob Dalgaard
Selv om regnen driller håndværkerne, går det planmæssigt fremad med opførelsen af den nye køkken- og badbutik på Rapsmarken i Løgstør. I går kunne bygherrerne så holde rejsegilde for håndværkerne.
Det er René Danielsen og Morten Johnsen, der er har valgt at erstatte deres nuværende lejemål på Danmarksvej med en ny butik på Rapsmarken med eget tag over hovedet.
Taget er endnu ikke helt færdigt, men inden jul skulle byggeriet være så fremskredet, at butikken er klar til åbning for kunderne.
Ved rejsegildet havde indehaverne bygget en hule inde i den 650 kvadratmeter store udstillingshal, hvor der blev serveret pølser og øl og sodavand.
Læs også: Køkkenforretning får eget tag over hovedet