Rigtig mange nordjyder, næsten ni ud af 10, føler sig trygge, og næsten lige så mange har en udstrakt grad af tillid til, at politiet træder hjælpende til, hvis der opstår en situation, som kræver ordensmagtens indgriben.
Det viser Justitsministeriets årlige tryghedsmåling – og det er klart, at sådanne data vækker tilfredshed hos Nordjyllands Politis øverste chef, politidirektør Anne Marie Roum Svendsen.
For det første er tryghed politiets klare kerneydelse.
”Tryghed står anført i politiloven som det absolut første, at vi skal levere til borgerne. Så når data viser, at langt de fleste nordjyder føler sig trygge, så bliver jeg glad,” indleder politidirektøren, ”og jeg bliver også lidt stolt: Stolt af alle vores dygtige medarbejdere, der hver eneste dag leverer en utrættelig indsats for nordjydernes tryghed og sikkerhed.”
For det andet så kan Nordjyllands Politi også konstatere, at nordjyderne har tillid til, at patruljerne kommer, hvis borgerne får brug for hjælp.
”Det er jeg også meget tilfreds med. For tillid til myndigheder er en afgørende søjle i det danske samfund. Og nordjyderne har en udstrakt grad af tillid til, at vi er der for dem,” siger Anne Marie Roum Svendsen.
Helt konkret er de nordjyske tal, at hele 89 procent af nordjyderne angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, mens 87 procent af nordjyderne angiver, at der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.
Årets tryghedsmåling lægger sig dermed op af de tidligere års tilsvarende undersøgelser, der – med nogle mindre udsving – generelt har vist en gennemgående høj grad af nordjysk tryghed og tillid.
Ydermere få forskelle
Årets tal dækker dog over, medgiver politidirektøren, visse kommunale forskelle.
Politikredsen dækker i alt ni nordjyske kommuner. Og trygheden er lidt mindre i Aalborg og Mariagerfjord med ”kun” 87 procent, mens den er højst på Læsø med 96 procent og Jammerbugt med 94 procent.
”Trygheden er stadig generelt meget høj, når vi kigger på de enkelte kommuner i politikredsen,” pointerer politidirektøren, ”men det er klart, at de udsving, der er, er en vigtig reminder til os om, at tryghed ikke kommer af sig selv: Vi skal, konstant, arbejde for det.”
At trygheden ligger på 87 procent i Aalborg kommune, altså lavest blandt de nordjyske kommuner, overrasker ikke politiledelsen.
”Det må vi nok erkende er naturligt i en storby, hvor der er flere momenter til stede, som kan give anledning til utryghed,” siger Anne Marie Roum Svendsen, og hun nævner som aktuelle eksempler, at der har været et stigende konfliktniveau blandt kriminelle grupperinger samt et forståeligt fokus på tryghed i nattelivet for byens unge borgere.
Noget, som politiet allerede har adresseret på flere niveauer: efterforskningsmæssigt, ved konsekvent strafforfølgning samt forskellige præventive tiltag. Men dét skal politiet – sammen med dens mange samarbejdspartnere, især de nordjyske kommuner – fortsat have fokus på.
Grundlæggende by-indretning vigtig
Indretning af forskellige byrum i hele politikredsen er for eksempel vigtige, så de fremstår trygge og indbydende for beboerne, lyder vurderingen fra politidirektøren, der i samme ombæring understreger, at Justitsministeriets undersøgelse da også dokumenterer, at det netop er i for eksempel øde, uoplyste områder, parkeringspladser, gyder, tunnelsystemer, at der kan opstå en øget følelse af utryghed.
”Og vi ved desuden, at hensynsløs kørsel, særdeles larmende adfærd, meget alkohol- eller narkotikapåvirkede personer, ol. er noget, der kan gøre borgerne utrygge. Derfor er det elementer, som vi fortsat vil have blikket rettet på og sætte ind over for,” tilføjer Anne Marie Roum Svendsen.
Helhedsindsatser nødvendige
Som eksempler på indsatser nu og i fremtiden fremhæver politidirektøren – på det politioperative niveau – flere kontroller i trafikken eller øget patruljetryk på udsatte steder, ligesom det kan være i form af mere præventivt prægede aktiviteter, især sammen med politiets vigtige kommunale samarbejdspartnere, blandt andet i regi af SSP, hvor der i forvejen er opbygget et solidt samarbejde igennem mange år.
”Og så kommer vi naturligvis til at fastholde vores massive tryk på de kriminelle grupperinger, så vi hurtigt kan få grebet ind over for deres kriminalitet og strafforfølge dem – og i det hele taget sætte ind over for deres utryghedsskabende adfærd,” fastslår politidirektør Anne Marie Roum Svendsen.
Hun betoner dog, at det er helhedsindsatser og det seje træk, der skaber de langvarige og blivende resultater. Til gavn for alle nordjyder.
Et fortsat fokus på tryghed
Samlet set, konkluderer politidirektøren, så er undersøgelsen en væsentlig påmindelse om, at man som politikreds i samarbejdet med andre lokale myndigheder, især kommunerne, samt med centrale aktører i civilsamfundet hele tiden skal have sit fokus rettet på sikringen af trygheden og tilliden. For selvom data synes ret robuste hen over en årrække med konsekvent høje tryghedstal, så viser udsvingene – eksempelvis i enkelte kommuner – at tryghed ikke kommer af sig selv.
” At skabe tryghed for nordjyderne kræver hårdt, vedholdende arbejde af alle ansatte i Nordjyllands Politi – og det er heldigvis også et meget meningsfuldt arbejde, så vi træder ikke på bremsen. Tværtimod. Vores tryghedsindsats fortsætter utrætteligt.”
Den svære it-kriminalitet
Politidirektøren fremhæver, at man i de kommende år også kommer til også at flytte det faglige fokus over mod især de forskellige former for it-kriminalitet, der vokser frem samt den økonomiske kriminalitet.
”Kriminaliteten flytter sig i disse år væk fra de traditionelle kriminalitetsformer, som vi får mindre af, eksempelvis indbrud, og i retning over mod mere kompleks it-kriminalitet, hvor gerningspersonen måske befinder sig langt væk,” siger Anne Marie Roum Svendsen, ”og den udviklingstendens tager vi som moderne politi alvorligt, så vi også kan håndtere den udvikling i dag, i morgen – og til næste år.”
Slutteligt minder politidirektøren om, at vores følelser af tryghed også hænger sammen med nogle begivenheder på både nationalt og internationalt niveau – det vil sige, at der altid vil være nogle omstændigheder, der kan flytte på tryghedsfølelsen, som en politikreds’ konkrete indsatser ikke ville kunne påvirke.
