En af Nordjyllands Politis patruljer ville i går standse en sort Audi A4 ved Farsø. Men føreren havde ikke i sinde at standse, og det kom til en kort eftersættelse. Men nord for Gl. Ullits mistede politiet bilen af syne.
Efter at have ronderet i området fandt politiet bilen på Nibevej i Farsø, men uden personer i bilen. Politiet har efterfølgende været i telefonisk kontakt med bilens ejer fra Horsens, som har oplyst, at hun havde solgt bilen to dage forinden.