Da 22-årige Thomas Naur Lyngby fra Farsø sammen med sin rejsegruppe lørdag den 14. marts landede i Cuscos lufthavn i Peru, havde de ikke forestillet sig, hvad de kommende 3 uger ville bringer af problemer og bekymringer.
Tre dage før havde statsminister Mette Frederiksen meddelt, at Danmark lukkede ned, og hun opfordrede i samme forbindelse alle danskere i udlandet til at søge hjem så hurtigt som muligt.
I samarbejde med deres rejsebureau fik Thomas og hans gruppe, som efter planen først skulle rejse hjem i midten af april, ombooket billetter, så de allerede kunne rejse hjem til Danmark torsdag den 19. marts - troede de.
Lørdag aften meddelte præsidenten i Peru, Martin Vizcarra, at landet ville indføre undtagelsestilstand for at dæmme op for en corona-krise, som man så sprede sig ud over hele verden. På det tidspunkt var Sydamerika ikke særlig hårdt ramt, og for Thomas Lyngby og mange andre rejsende var situationens alvor først ved at gå op for dem i disse timer, hvor alt lukkede ned, og spørgsmålene hobede sig op. Hjemme sad familien og følte sig magtesløse, men hos familien Lyngby i Farsø satte man også sin lid til, at Udenrigsministeriet ville sætte alt ind på at hjælpe de mere end 200 strandede danskere i Peru - akkurat, som de forsøger at hjælpe danskere alle andre steder i verden.
Sammen med 8 andre fra gruppen fik Thomas Lyngby booket et fly til Perus hovedstad Lima i bevidsthed om, at det var der, man skulle flyves ud fra, når muligheden bød sig - en mindre del af gruppen blev dog i Cusco, som er udgangspunktet for de populære turistture på Inkastien til den berømte bjergby Machu Picchu. I Limas lufthavn var der panikagtige scener, hvor folk kæmpede for at komme på de sidste fly ud af landet. Billetpriserne steg til svimlende højder - op til 50.-60.000 kr. med op til 4 mellemlandinger i lande, hvor man kunne risikere, at flyet ikke fik landingstilladelse og derfor måske måtte returnere til Peru.
Deltagerne i den danske gruppe fik købt billetter til 5.000 kr., for blot at se afgangen blive aflyst. De håber dog, at kunne få pengene, eller nogen af dem tilbage, via deres rejsebureau eller forsikring hjemme i Danmark.
Den første weekend i Lima mærkede danskerne ikke så meget til undtagelsestilstanden. De kunne bevæge sig ud i byen, hvor der ganske vist var en del militær og politi. Men fra mandag, hvor undtagelsestilstanden trådte i kraft, var der udgangsforbud, og man kunne kun forlade hoteller og hostels for at gå ud og handle i supermarkeder. Samtidig begyndte man også at fornemme, at den lokale befolkning så med frygt på europæerne, som man mener har båret smitten ind i landet. Hoteller og hostels blev lukket ned af politiet, og gæster måtte flytte til nye steder.
Således også for Thomas og hans gruppe, som en dag oplevede, at militæret/politiet kom og holdt et møde med medarbejderne på deres hostel - imedens gæsterne var blevet bedt om at opholde sig på deres sovesale, hvor de boede 12 mennesker sammen. Efterfølgende var beskeden, at deres hostel skulle lukke ned dagen efter.
Mange danskere med bopæl i Peru havde på sociale medier engageret sig i at hjælpe de strandede danskere. Her kom Calle Granholm ind i billedet - han driver et lille hostel syd for Lima, og med hans hjælp kom de 8 danskere ned og bo hos ham. Det krævede kørselstilladelser og meget andet, men den lokalkendte dansker forstod at navigere rundt i systemet. I forbindelse med det store logistiske arbejde med at samle de strandede danskere i Lima, var det også de lokale danskere, som bistod med at få organiseret busser fra afsidesliggende landsbyer - alene fra storbyen Cusco er der tale om en bustur på 20 timer i bjergrigt terræn og med op til flere indlagte militære checkpoints.
I forbindelse med udrejsen, skrev Udenrigsministeriet til de strandede danskere, at det var vigtigt, at man bar mundbind, når man forlod hoteller og hostels. Desuden skulle man også bruge handsker.
- Da det generelt var svært at skaffe den slags værnemidler, førte det til nogle lidt alternative løsninger, Udenrigsministeriet opfordrede folk til at udvise kreativitet, og det betød f.eks. at der på opsamlingsstedet stod danskere med strømper på hænderne, fortæller Thomas Lyngby.
I løbet af onsdag blev de fleste dansker samlet i Lima, og torsdag aften dansk tid, lettede SAS7030 så fra Lima med kurs mod København - en tur på mere end 11.000 kilometer og den længste flyvning SAS har foretaget. Rekorden stod dog hurtigt for fald, da selskabet også sender et fly fra Stockholm til Lima.
- Vi sad hjemme ved computeren og fulgte med på flight-radar, og var naturligvis jublende glade, da flyet lettede - og endnu mere, da det fredag morgen landede i København efter en flyvetur på mere end 14 timer, fortæller Thomas’ far, Per Lyngby, som i de seneste uger har arbejdet hjemmefra som underviser på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i Haverslev.
Lillebror Morten havde natten til fredag startet bilen for at hente storebror i København, og sammen sidder de to brødre nu i et sommerhus, hvor de overholder karantæneperioden på 14 dage. Familien kigger forbi og snakker, men på afstand, som det sig hør og bør i denne tid.
- Om to uger bliver der tid til kram, men indtil da er vi bare glade for, at vores søn nu er 11 kilometer væk og ikke 11.000, slutter Per Lyngby.
Forud for den problematiske afslutning på rejsen til Sydamerika, nåede Thomas Lyngby og hans venner at få store oplevelser i Brasilien, Argentina, Chile og Bolivia, medens højdepunktet, vandreturen ad Inkastien til Machu Picchu, må vente til en anden god gang, hvor verden forhåbentlig er tilbage i normalt leje igen.
