Da regionsrådet sidste år søsatte Projekt Talstærk og støttede det med 1.500.000 kr., var det med det formål at styrke elevernes interesse for matematik i ungdomsuddannelserne og i grundskolen. Det skulle ske på tværs af uddannelserne ved hjælp af anvendelsesorienterede undervisningsforløb, eksperimentel matematik og smittende ung-til-ung formidling.
I spidsen for projektet, der tæller 9 uddannelsesinstitutioner og 6 kommuner, står Vesthimmerlands Gymnasium og HF, og her er man for øjeblikket ved at gøre status. To matematiklærere, Signe Ougaard og Dorthe L. Nielsen, har været kraftigt involveret i at udvikle nye undervisningsforløb, som kan forbedre overgangen fra grundskolen til gymnasiet og nedbryde de fordomme og skeptiske antagelser, som eleverne måtte have omkring matematik. Og i den sidste ende få flere unge til at vælge matematikken og dens mange muligheder til i stedet for fra.
For de to undervisere fra VHG har det været en positiv oplevelse at være med. Ganske vist har det affødt meget ekstraarbejde, men samtidig har det rent faglige udbytte været stort. Undervejs er der blevet afholdt workshops, hvor de har mødt kolleger fra andre skoleformer og udvekslet lærebogsmateriale. Og så har de altså skullet udvikle undervisningsforløb for elever i grundskolen og afprøve dem i samarbejde med elevernes egne lærere.
Det har givet Signe Ougaard og Dorthe L. Nielsen en større indsigt i, hvad der adskiller matematikundervisningen i de to skoleformer. I grundskolen er den praksisnær, hvor den i gymnasiet er mere teoretisk. Den viden vil man på Vesthimmerlands Gymnasium og HF udnytte til at forbedre grundforløbet i matematik for nye elever, så der bliver tale om reel brobygning, hvor teorien bliver gemt til lidt senere i forløbet.
Også de matematiklærere fra grundskolen, der har samarbejdet med lærerne fra Vesthimmerlands Gymnasium, kan melde om positive erfaringer med Projekt Talstærk.
Kasper Nederby Dornhoff Justesen fra Toppedalskolen siger således om sine elevers reaktioner:
”Jeg synes bestemt, det har været et godt forløb, og det har været interessant at lære om arbejdsgangen i gymnasiematematikken og didaktikken. Forløbet var godt lavet, og opgaverne var interessante. Eleverne fik en god indsigt i, hvordan noget matematik (potenser) kom i anvendelse. Det er bestemt min mening, at mine elever fandt det interessant og arbejdede godt med materialet. De har ikke udtrykt sig negativt eller tænkt ilde om, at Dorthe kom de tirsdage, selvom deres matematiktimer blev en lektion længere - det ser jeg som et tegn på, at de godt kunne lide det. Der er nogle enkelte, der har nævnt, at gymnasiematematikken bliver fantastisk, når de kommer dertil, da de føler de har fået en indsigt i, hvad gymnasiematematik er”.
Kodernes verden
Kasper Justesens kommentarer viser noget om, hvilke praktiske problemer et samarbejde mellem to skoleformer kan løbe ind i en dagligdag, der er fyldt op med andre gøremål. Dorthe L. Nielsen måtte tage turen tre gange til Toppedalskolen for at undervise tre timer i træk over middag i det materiale om ”kodernes verden”, hun havde udviklet. Den fjerde og sidste gang kom eleverne fra Toppedalskolen sammen med deres matematiklærer ind på gymnasiet i Aars, hvor Dorthes klasse, 2y, underviste dem. Heldigvis gjorde økonomien i projektet det muligt at frikøbe Kasper Justesen fra nogle af hans andre forpligtelser i den periode.
Overordnet set skulle eleverne på Toppedalskolen blive klogere på, hvad koder er for noget, og hvad de bruges til, samtidig med at det faglige stykke arbejde, der tæller i forhold til 8. klasses pensum, blev tilgodeset. Den første kursusgang handlede således om ET phone home, hvor undertemaet var tal og potenser. Eleverne oplevede her, hvordan der bag det at sende en sms eller at sende et billede ligger en verden af binære tal. Altså koder af 0 og 1-taller. De skulle bl.a. sende et tal mellem 20 og 30 eller en besked til en rummand. I praksis var rummanden sidekammeraten.
Den følgende tirsdag var det QR-koder og undertemaet deskriptiv statistik, der stod på programmet. Det sluttede af med et QR-løb, hvor eleverne skulle løse nogle opgaver af forskellig sværhedsgrad, givet i QR-kode og fordelt på 10 poster.
Den tredje tirsdag handlede om virtuelle og fysiske escape-rooms. Et escape-room er et rum, hvor et hold deltagere skal samarbejde om at løse en mission bestående af en række gåder og opgaver på begrænset tid.
Under den afsluttende dag på gymnasiet var det så eleverne i 2y, der underviste i koder historisk set. Det var de gode til. Bl.a. hørte eleverne fra Toppedalskolen om den elektromekaniske chiffermaskine Enigma, som tyskerne brugte under anden verdenskrig, og som afslutning på dagen så alle en film i tilknytning til emnet.
Matematik ved hjælp af Lego Spike-robotter
Den anden matematiklærer fra VHG, der deltog i Projekt Talstærk, Signe Ougaard, havde lavet et undervisningsforløb med Lego-robotter til et par 8. klasser på Aars Skole.
Efter at have bygget deres robot skulle eleverne programmere den til at køre på forskellige måder og med forskellig hastighed. Det indebar bl.a., at de skulle tegne datapunkter ind i et koordinatsystem. Først skulle de køre ligeud, dvs. have samme fart på robottens to hjul. Senere skulle de udskifte hjulene og køre i cirkler, dvs. med forskellig fart på de to hjul. Alt sammen gav anledning til at lave forskellige matematiske modeller og opstille ligninger. Der var indlagt forskellige konkurrencer i dagens løb, og deltagerne gik op i det med liv og lyst.
Lærer og matematikvejleder ved Aars Skole, Britta Borup, der deltog i projektet, siger om sin oplevelse:
”Overordnet set synes jeg, at det er et rigtigt spændende projekt at bygge bro mellem matematik i folkeskolen og gymnasier. Samtidig kan man som folkeskole kun sige ja tak, når et så interessant projekt bliver tilbudt sammen med midler til at finansiere det.
Selve tilrettelæggelsen af projektet med workshops for undervisere fra hhv. folkeskolen og gymnasierne gav rigtig god mening, da vi i fællesskab kunne få indblik i hinandens undervisning, så vi i folkeskolen blev mindet om, hvilke forventninger der er til eleverne, når de starter på gymnasierne. Vi fik samtidig mulighed for at fortælle om de didaktiske og pædagogiske udfordringer, der kan være ved at undervise en klasse, hvor niveauet er meget spredt.
Eleverne var positive omkring robotbygningen, og som lærer var det interessant at opleve, at det ikke nødvendigvis var de elever, som almindeligvis er fagligt godt med i matematikundervisningen, der gik all in i robotbyggeriet. Undervisningen med robotterne var bygget godt op, så der var mulighed for at differentiere, så alle fik en god oplevelse med forløbet. Matematikken var hele tiden anvendelsesorienteret ift. de små indlagte konkurrencer, hvor robotterne fx skulle tilbagelægge en bestemt afstand på tid”.
Det samlede projekt
I lighed med de to eksempler fra gymnasiet i Aars har matematiklærere fra andre uddannelsesinstitutioner rundt om i Nordjylland udviklet forløb, der er blevet afprøvet på 8.kl.-elever på partnerskoler. Det gælder Hjørring Gymnasium, Brønderslev Gymnasium, Dronninglund Gymnasium, Nørresundby Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, EUC Nordvest (Thisted), Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser og EUC Nord (Hjørring).
Som afslutning på det hele vil der den 15. september blive afholdt en matematikfestival i Østsidehallen i Brønderslev, oplyser projektleder Ralf Michael Leimbeck, vicerektor på Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Her inviteres alle projektdeltagere, og hvert undervisningsforløb vil være repræsenteret med en stand, hvor de besøgende elever skal arbejde med forskellige praktiske matematikopgaver og kan vinde flotte præmier.
Ralf Leimbeck skønner i øvrigt, at 850 elever fra både ungdomsuddannelser og grundskoler sammen er blevet klogere på tal, begreber og statistik ved projektets afslutning og dermed har fået en bedre forståelse for matematik.
”Matematik er almen dannelse”, udtaler projektlederen. ”Det er vigtigt at have en forståelse for matematik, uafhængig af hvilken vej du vælger i livet. At være ”talstærk” gør dig robust, når du skal tage en uddannelse, får et job eller bare vil styre din privatøkonomi”.
I øvrigt har regionen givet en ny bevilling til en fortsættelse af projektet, ”Talstærk 2.0”, der afvikles fra sommeren og to år frem.
