Sparekassen Danmark Fonden Himmerland støtter dem, der redder liv. Derfor har Sparekassen Danmark Fonden Himmerland været på besøg i Bakkeskolehallen med en donation. Pengene har hallen brugt til at opsætte en hjertestarter udenfor hallen.
I hallen holdes der blandt andet idræt for personer i alderen 60+, og flere har følt sig utrygge ved, at hallen, der ligger ude på landet, ikke har en hjertestarter.
Det har den heldigvis nu.
Lene Bjerre, der er privatkunderådgiver i Sparekassen Danmarks afdeling i Løgstør, havde æren at overrække donationen til Axel Holger Pedersen, der er tidl. halbestyrer og Stella Rossing fra 60+-holdet.