Som et led i kulturugen AHA dansede elever fra mellemtrinnet på Løgstør Skole i går i Østerbrogade i Løgstør. Desværre regnede det under optrinnet, hvilket reducerede publikum i gadebilledet til en temmelig lille flok.
Det syntes dog ikke at tage glæden fra børnene, der tog regnen i stiv arm og med godt humør. I dag gentages dansen i Østerbrogade, og det sker omkring klokken 12.30.