Byrådet satte torsdag navne på de medlemmer, der skal tegne det nye klimaudvalg.
Af Jacob Dalgaard
Venstres Jakob Vium Dyrman er udpeget som formand for klimaudvalget med Signe Nøhr fra Det Konservative Folkeparti som næstformand. De øvrige medlemmer af klimaudvalget er Jimmy Støttrup Jensen (V), Benny Hansen (V), Henrik Dalgaard (K), Erik Stagsted (S) og Jane Bonnerup (SF).
Udvalgets opgave er at undersøge og komme med konkrete anbefalinger til byrådet omkring grøn omstilling. Udvalget er rådgivende og har ingen beslutningskompetence, men udarbejder indstillinger på konkrete klimhandlinger og initiativer til relevante fagudvalg og til byrådet. Udvalget kan ligeledes nedsætte arbejdsgrupper til at gå i dybden med relevante problemstillinger. Udvalgets anbefalinger afleveres i et notat til byrådet eller ved oplæg på byrådets temamøder.