Politiet rykkede i nat omkring klokken 02.15 ud til noget uro på Vølundsvej i Aars. Anmeldelsen gik på, at nogle unge fra kollegiet ved erhvervsskolerne i flere timer havde fyret fyrværkeri af. Da politiet dukkede op, var der imidlertid fuldstændig ro, og der blev ikke truffet nogen på stedet.