En udviklingshæmmet mand på 20 år stak i aftes ved 20-tiden af fra institutionen Byen i Byen i Aalestrup. Den 20-årige havde forud fra sin flugt været aggressiv. Selv om en pædagog fulgte efter manden, der mentalt betegnes som en 3-årig, lykkedes det ham at ryste forfølgeren af sig.
Derfor blev der efter en times tid tilkaldt hjælp fra politiet, og klokken 22.45 blev den unge mand fundet i god behold på en adresse, hvor han også tidligere har søgt hen.