Der har været indbrud i en villa på Dalstrøget i Aars mellem den 23. og 26. september. Gerningsmanden har brudt en dør op, og fra villaen er der stjålet en knivblok med seks knive, smykker, diverse CD'er og en bærbar computer af mærket HP.
En bærbar computer blev også udbyttet af et indbrud i en villa på Elmevænget i Aalestrup mellem torsdag aften og fredag formiddag. Via en stige har gerningsmanden valgt at bryde et vindue op på 1. sal, hvorfra der er sket indstigning og huset er blevet gennemrodet.