Torsdag sidst på dagen slog politiet til på to adresser i det vesthimmerlandske, hvor to personer uafhængigt af hinanden blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer.
Klokken 16.40 var politiet først på besøg hos en 49-årig mand på Røgildhusevej ved Løgstør. Han var i besiddelse af af en mindre mængde hash og amfetamin og blev sigtet for det.
Klokken 18.45 kom turen til en 45-årig kvinde på Vestergade i Strandby. Her dukkede politiet op og fandt kvinden i besiddelse af to gram hash og nogle joints. Også hun blev sigtet.