I går var der Små Synger Sammen Dag, og denne dag blev med succes markeret i Løgstør.
De kommunale dagplejere i Løgstør var i dagens anledning gået sammen med vuggestue og børnehaven Sneglehuset. Der blev sunget sange med hånddukker og fagter, og alle deltog med deres bedste røst. Der blev også tid til hygge og leg samt til at nyde saftevand og kage.
- Vi håber, det kan være en ny tilbagevendende tradition. Ihvertfald vil vi ikke vente et år på at få besøg igen, siger Janni Holm Pedersen fra Sneglehuset.