Sidste års store succes med Harmonikatræf i det store festivaltelt på havnen i Løgstør gentages i år. På lørdag 15. juli vil teltet være fyldt med harmonika-musikere og en masse glade gæster. Syv harmonikaorkestre deltager.
Succesen sidste år kom lidt bag på arrangørerne fra Løgstør Harmonikaklub og Muslingegruppen. Ingen havde ventet et så stort rykind, og fra første træk i instrumentet til sidste udånding var der fyldt på dansegulvet. Derfor er der selvfølgelig store forventninger til dette års træf.
Orkestrene er Farstrup Harmonikaklub, Løgstør Harmonikaklub, Gandrup Harmonikaklub, Viborg Harmonikaorkester, Æ Wejstenwind og Midtfjord Harmonikaklub.
Træffet afsluttes lørdag aften med fælles afslutningskoncert.