Kunstneren Per Kirkeby, som har sat stor præg på Aars' arkitektur døde i eftermiddag. Det skriver Politiken i dag.
Fire rundkørsler ved indfaldsvejene i Aars er prydet med skulpturer tegnet af Per Kirkeby, og Vesthimmerlands Museums tilbygning fra 1999 er også tegnet af kunstneren, der døde i eftermiddag 79 år gammel.
Per Kirkebys streger har i mange år været en markant del af bybilledet i Aars, hvor hans værker er opført i røde mursten - ikke mindst den 34 meter lange og 5 meter høje murstensskulptur i centrum af Aars.
Musikhuset ALFA står Per Kirkeby også bag, ligesom flere værker på Vesthimmerlands Gymnasium & Hf.