På fredag afholder Ostemanden fra Vindblæs det årlige julemarked, og denne gang får markedet en ekstra spand kul.
6. december kommer det til at syde af liv på Stationsvej i Vindblæs. Betina Zimmermann, alias Ostemanden fra Vindblæs, har skruet ekstra op for aktiviteterne til det populære julemarked, som hvert år samler folk fra nær og fjern.
Betina og hendes folk vil selv uddele smagsprøver på ostelagerets gode oste, og der vil også være gode tilbud i butikken. Men en række andre leverandører vil også være til stede med alt fra honningprodukter og vine til knækbrød og lammekød. Som altid vil butikken være pyntet op til jul og dækket op med julegodter til gæsterne.
I år vil det lokale Team Blue Dream også være til stede på markedet med deres potente tractor pulling Ford, som bliver vist frem sammen med den den ombyggede lastbil, som teamet turnerer rundt i, når "den blå drøm" rykker ud til stævner i det ganske land.
Julemarkedet varer fra kl. 14-17. Se annoncen nedenfor.