Natten til sændag var der indbrud i en lejlighed på Anlægsvej i Aars, hvor gerningsmanden slap væk med sølv- og guldsmykker.
Weekenden bød også på et indbrud i en lade på Gl. Ullitsvej, hvor der blev stjålet en havetraktor af mærket Alpina samt noget fyringsolie.
Mellem den 6. og 8. februar er der også melding om stjålet fyringsolie på Borgergade i Fandrup. Et par hundrede liter skulle angiveligt være stjålet fra en tromle.
Et lidt ældre butikstyveri er også blevet anmeldt i løbet af weekenden. Det er sket hos Kop & Kande i Himmerlandsgade i Aars mellem den 23. januar og 3. februar. Fem skåle af mærket Royal Copenhagen er forsvundet, men der er ingen bud på, hvordan skålene er forsvundet.