De nordjyske erhvervschefers samarbejdsgruppe NES har fået ny formand, nemlig Dan Skovgaard fra Erhverv Væksthimmerland i Vesthimmerlands Kommune. NES er et tværkommunalt samarbejdsforum, der også inkluderer Erhvervshus Nordjylland, Norddanmarks EU-kontor, Business Region Norddanmark og Kommune Kontakt Rådet i Nordjylland. Fokus i NES er erhvervsudviklingen i hele Nordjylland på et koordinerende og udførende plan, og det er således her, at de politiske intentioner og strategier omsættes til handling til gavn for det nordjyske erhvervsliv.
Dan Skovgaard har til maj siddet 5 år som erhvervschef i Vesthimmerland og før det, 7 år som erhvervschef i den midtjyske kommune Favrskov. Næstformand i NES er Line Renée Thellufsen fra Vækst Jammerbugt, som er valgt i samme omgang. Line er nytiltrådt som erhvervschef i Jammerbugt kommune, men har mange års erfaring fra erhvervsfremmesystemet fra det tidligere Væksthus Nordjylland.