Efterårsferie er i Vester Hornum lig med efterårsløb. Løbeklubben var derfor i lørdags igen trukket i arbejdstøjet, og havde arrangeret løb for alle interesserede løbere og motionister på distancerne marathon, halvmarathon samt rundeløb.
Der var rigtig god opbakning med 94 betalende deltagere (heraf 18 på marathon, 32 på halvmarathon og resten rundeløbere). Det blev en skøn efterårsdag med perfekt løbevejr.
Løberne kunne undervejs forsyne sig med godter i depotet, hvor der både var til den søde tand og den sunde sult.