Club West inviterer til irsk aften med Denis McLaughlin på Fort West St. bededag.
Den 17. maj bliver der mulighed for at høre irske rytmer live, når Denis McLaughlin and Friends optræder med en koncert på Fort West i Borregård. Denis McLaughlin er selv irer - men har boet i Danmark i 19 år. Hans irske dialekt er dog intakt, og af instrumenter behersker han både guitar, bodhran (irske rammetromme) og afrikansk horn. Det danner grundlag for en aften med irsk stemning og "sing-along songs".
Denis har gjort sig mange spilleerfaringer på de danske landeveje, både solo og med venner og familie har han spillet til koncerter, på pubber, byfester, festivaler og begravelser. Han spiller og synger et bredt spektrum af sange fra den irske ø.
To timer inden koncerten er der mulighed for at købe en såkaldt Aggersund-menu. Mere om billetter og tilmelding kan ses under "meddelelser".