I Munksjørup mellem Vilsted og Overlade står en stor vingeskudt vindmølle.
Martin Holst har været overordentligt uheldig med sine tre vindmøller, som han har stående på sin ejendom på Faldvejen i Munksjørup. Da han den 14. april kom hjem fra arbejde, kunne han konstatere, at en af vingerne på den midterste af møllerne var knækket.
Den afbrækkede del af vingen var dog ikke faldet ned men hang ned fra den havarerede mølle.
Martin Holst fortæller, at det er sket for fem møller i Danmark, og det mest bemærkelsesværdige er, at de tre af tilfældene er sket på hans møller i Munksjørup.
Nu skal den knækkede møllevinge skiftes ud med en anden, og det bliver et mellemværende med Martin Holst og hans forsikringsselskab.