Det skal være nemmere at være butiksejer, tømrer- og murermester, arkitekt, elektriker, VVS’er, rengøringsvirksomhed mv. Beierholm vil forenkle virksomhedernes hverdag med ny online-service og direkte adgang til rådgivning.
Slut med bilag og boner på bagsædet i bilen, slut med at glemme feriepenge, nye indberetningsregler og momsindbetaling. Administrationshverdagen skal være meget nemmere. Drift og udvikling skal samtidig være smartere, ifølge Beierholm, som vil reducere bekymringerne og strømline forretningsudviklingen hos kunderne.
Ikke kun skal administrationsbesværet ned, drift og udvikling skal op på et højere niveau og bare være smartere, ifølge Beierholm.
”Som mindre- og mellemstor ejer-ledet virksomhed, skal du ofte være tusindekunstner og kunne det hele selv fra A til Å – bogføring, rapportering til myndigheder, overblik over deadlines, indberetningsregler og beløbsgrænser, styring af likviditet, momsregnskab mm. Den byrde skal forenkles og samtidig skal vi ændre præmissen for at drive og udvikle virksomheden,” siger Ole Hosbond Poulsen, sektionsleder for Beierholm i Farsø og Aars.
Ifølge Beierholms egen interne temperaturmåling blandt 300 virksomhedsejere, angiver hver fjerde, at de gerne vil af med administrationsopgaver, der generelt koster for meget i tid og ressourcer. Lederne og ejerne efterlyser en enkel hverdag, så de kan koncentrere sig om forretningsdelen med udvikling og salg. Samtidig er det super vigtigt, at de altid har adgang til personlig og lokal rådgivning – ikke kun fra en offentlig tillidsrepræsentant med en statsautorisation, men også i form af økonomisk rådgivning i store og små anliggender. Og helst fra en person, som kender deres forretning.
”En ejer sidder tit alene med alle spørgsmål, hvorfor vi oplever et stigende pres på vores rådgivere og generelt har temmelig travlt – både her i Farsø og i de andre af vores 28 kontorer landet over. Det kan godt være, at det digitale er smart, nemt og hurtigt, men adgang til kompetente mennesker i den anden ende fra en revisor eller rådgiver, er stadig meget højt på ønskelisten blandt ejerne,” fortsætter Ole Hosbond Poulsen.
Med fejekost og håndsrækning
Ole Hosbond Poulsen påpeger også, at selvom lovgivningen undsiger revisionsdelen for mindre og mellemstore virksomheder, så kan det give god mening for mange at holde fast i revisionen for overblikkets skyld og for ikke at begå unødvendige fejl, der er ærgerlige på den lange bane.
”Der er ganske enkelt mange love og regler, der løbende ændrer sig, senest de nye GDPR-regler, hvilket giver meget administration i hverdagen. Du kan sige, at vi tager fat i fejekosten med den ene hånd og tager ejerne i den anden hånd digitalt gennem administrationsjunglen,” siger Ole Hosbond Poulsen.
Der findes i dag flere apps og muligheder med at scanne fakturaer og bilag, så de bliver gemt og kategoriseret det rigtige sted med et par tryk. Men, ifølge Ole Hosbond Poulsen, afhjælper Beierholm FOKUS med at håndtere flere administrative byrder – og ikke mindst overlades ledelsen ikke til sig selv, men får adgang til hjælp og rådgivning.
Beierholm FOKUS tilpasses virksomhedernes individuelle behov, så de administrative opgaver, der fylder mest, forenkles digitalt.
Se evt. mere på www.beierholm.dk/fokus