Foruden at være autoriseret Peugeot-værksted er Midtvejs Auto i Bejstrup netop blevet godkendt som autoriseret Citroën-værksted, således at forretningen i fremtiden kan åbne værkstedet op for endnu et bilmærke, som oplever stor udvikling.
- Hos Midtvejs Auto har vi været Peugeot-forhandler og værksted i mange år, og det har vi været rigtig glade for. Peugeot har unægteligt haft en stor del i den positive udvikling, vi som virksomhed har været igennem. Vi tror bestemt også på, at Peugeot fortsat vil stå stærkt i forhold til de udfordringer, fremtiden byder på - dog har vi vurderet, at tiden er kommet til at udvide forretningen med endnu et ben, som skal bidrage til at fastholde vores stærke position på bilmarkedet, siger Michael Buchholdt fra Midtvejs Auto.