Politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem begyndte at bippe, da en patruljevogn i går eftermiddag kørte ad Himmerlandsgade i Aars. Systemet slog ud på en Peugeot 307, som ikke var forsikret, og hvis ejer heller ikke har kørekort. Bilen blev derfor standset, og det viste sig, at det var ejeren selv, der sad bag rattet. Det er en 29-årig mand fra Løgstør, som dermed kom i fedtefadet for sin dobbelte forseelse.