En 28-årig mand fra Aars var 13. februar på udkig efter brugte varer, og på Facebook fandt han en annonce med billigt el-værktøj til en pris på 1.400 kr. Det var så billigt, at manden valgte at slå til og overføre pengene til sælger. Han modtog imidlertid aldrig nogen vare i bytte, og derfor er sagen nu anmeldt til politiet, der blandt andet anbefaler folk at betale med PayPal, hvis varen skal sendes med posten. Dermed er man automatisk dækket af PayPals køberbeskyttelse.