Fredag d. 22. juli var der åben juniordag i Himmerlands Golf Klub.
Omkring 5 gange om året byder klubben på åben leg og golfdag for juniorer, og det gælder både for medlemmer af klubben og især også for ikke medlemmer.
Det var et meget velbesøgt arrangement i går. 25 børn i alderen 4 til 14 år mødte op sammen med deres forældre. Efter velkomsten og rundvisningen på de 7 forskellige aktiviteter, spændende fra at prøve at bruge et golfjern, over boldkast, ramme tallerkener i det muntre golfkøkken og puttinrange ved pro træner Howard, Juniorklubleder Judy Højbo og leder af Junior/elite afd. Thomas, blev børnene delt i hold. Ved hver aktivitet kunne der samles poing og sidst på formiddagen var der præmieoverrækkelse til de 4 bedste/heldigste. Ved alle aktiviteter var der voksne hjælpere, der kunne vejlede og hjælpe.
I 2 timer blev der dystet i det bedste sommervejr. Der var kagemand og saftevand i rigelige mængder til børnene og rundstykker og kaffe til de voksne. Kagemanden var sponsoreret af Peder´s Bageri i Aars. Efter præmieoverrækkelsen var der gratis adgang til badelandet.