Fodbold: Fem sejre på stribe i serie 2.
Af Per Lyngby
Medens de øvrige vesthimmerlandske hold har fået en lidt blandet start på sæsonen, må man sige at Kvik-Aalestrup er kommet anderledes overbevisende af sted i deres pulje.
Torsdag aften hentede Kvik-Aalestrup den femte sejr på stribe, da det hjemme i Hvam blev 2-1 over lokalrivalerne fra Møldrup-Tostrup.
Gæsterne bragte sig ellers foran med 1-0 i første halvleg, men efter pausen sørgede Simon Lange Nielsen og Jonas Caffey for, at alle tre point forblev hjemme i Hvam.
I næste runde skal Kvik-Aalestrup ud i et nyt lokalopgør, hvor de møder Nørager-Rørbæk, som ligger på puljens andenplads.