Koncerter - altså sådan rigtige, fysiske koncerter - har været et sjældent syn de seneste to måneder. Men i går formiddag blev der afholdt en sådan koncert på Plejecenter Bøgely i Løgstør.
Det var Kulturskolen Vesthimmerland, der havde sendt fem musikanter, og de spillede en håndfuld sange i gården.
Nogle vovede sig udenfor, mens endnu flere fulgte koncerten indefra.
Musikanterne var Kirsten Møller, Malene Bonderup Wennerlin, Inger Gregersen, Christian Dalgaard og Lasse Jensen.
Kvintetten sluttede koncerten af med frihedssangen "En lærke letted'".