Svend Aage Nielsen vender tilbage til sin gamle klub - nu som træner.
Tekst og foto: Per Lyngby
Han har spillet en lang række i den blå-hvide spilledragt hos FUIK og har været kendt som en sand fighter. Nu vender Svend Aage Nielsen tilbage til klubben, hvor han skal stå i spidsen for førsteholdet i serie 1.
I de seneste sæsoner har Svend Aage Nielsen været træner for Gundersted og Sønderup-Suldrup, som efter nedrykning fra serie 2 i foråret fik stabiliseret sig i serie 3 i efteråret.
Den nye træner er så småt begyndt sit virke i klubben, hvor han afløser Peder Henriksen, som trådte til, da man forud for sæsonstarten i foråret pludselig stod uden træner, da Niels Brygger måtte melde fra af helbredsmæssige årsager.
Netop i disse dage er man i øvrigt ved at lægge sidste hånd på den nye kunstgræsbane i Farsø, hvor klubbens nye træner således får optimale forhold, når han trimme sin spillertrup frem mod forårets kampe i serie 1.