Fredag aften tog topholdet fra Vindblæs imod Øster Hornum fra midten af tabellen i en spændene kamp i serie 4.
Før kampen lå VB 1'er i puljen med 9 point i 3 kampe, mens ØH havde tabt en og vundet en. Selvom VB inden kampen var klare favoritter til sejren, så var de slet ikke klar fra start af. ØH dominerede spillet de første 20 minutter, og det kronede de med en scoring til 1-0, hvor Mathias Buus scorede. Lige før halvleg scorede Nicolas Fyllgraf til 2-0.
Efter halvlegen fik VB bedre styr på det defensivt. ØH havde stort set kun 1 afslutning i 2. halvleg udover et par kontraer, der blevet hente af VB. Anden del af kampen blev baseret meget på kondi og vilje, og det kunne godt ses. VB fik mere og mere overtag i kampen og flere og flere afslutninger.
I 79. minut blev Kevin Hansen revet ned i feltet. Det var ikkke verdens største straffespark, men de rykkede i ham og gav dommeren chancen for at dømme det. Efter alt brokkeriet satte Kasper "Dygge" Larsen bolden sikkert ind til 2-1 fra ellevemeterpletten.
Der blev presset mere og mere på, og ØH så meget meget møre ud og lavede 5 udskiftninger på et kvarter. Det var et spørgsmål om tid, før VB fik prikket endnu en kasse ind. Det gjorde de i 83. minut, da Kasper "KA" Andersen afdribler et par stykker i venstre side og kanonerer bolden ind udenfor feltet til 2-2. Der var mange frispark til VB i de døende minutter, hvor ØH er heldige ikke at få nogle kort.
Kampen ender 2-2, og det må siges at være fair for begge hold. Vindblæs er fortsat førerhold med 10 point, hvor ØH er nede i den dystre del af tabellen på en 6. plads.