Natten til i går blev der begået indbrud i et sommerhus på Viborgvej i Trend. Klokken 03.10 gik en alarm i gang, som formentlig har sendt gerningsmanden på flugt. Der var dog på anmeldelsestidspunktet ikke klarhed over, om indbrudstyven fik noget med sig fra sommerhuset.
Der var til gengæld bid, da der natten til søndag blev brudt ind i et skur ved et andet sommerhus i Trend - denne gang på Amandasvej. Gerningsmanden fik blandt andet en fræser, en vinkelsliber, mortorsav og en økse med sig fra skuret.
I Aars var der samme nat indbrud i en villapå Himmerlandsgade. Ved at afliste en rude i en terrassedør kom tyven ind og stjal en iPad.