Aars Tennisklub´s bedste seniorhold er kommet godt igennem foråret, hvor damerne i 2. division ligger på en flot 3 plads efter Riskov og AGF, men er stadig med om at komme i oprykningsspillet til 1. division, da der kun er 2 point, der adskiller Aars holdet fra førstepladsen og alt andet lige, har de en nemmere efterårssæson end Riskov og AGF, da de skal møde hinanden, og Aars holdet har mødt begge hold.
I weekendens kamp mod Fruens Bøge, Fyn blev det til en sikker 3-1 sejr på trods af, at holdet måtte undvære den ellers sikre 2. single i Stine H. Jakobsen, der har vundet alle kampene ind til dato.
Damernes andet hold i serie 1 har også klaret det rigtig flot, hvor de ligger på en 2. plads, men de mangler dog fortsat at møde topholdet Skive.
Herrerne gør det ikke mindre flot, da de ligger på 2. pladsen i 2. division, kun overgået af suveræne Skovbakken, der kun har mistet et point i forårets kampe. Kampen om anden pladsen i rækken kommer til at stå imellem Aars holdet og Viborg, da kun et point adskiller dem, men Viborg har mødt Skovbakken, og det har Aars holdet ikke, så det bliver svært at fastholde 2. pladsen for Aars. I weekendens kamp blev Herning slået så sikkert som 6-0.
Herrernes andet hold i Jyllandsserien var på forhånd spået en rigtig svær sæson, men har overrasket positivt og lægger nu som nummer 4 i rækken af 7 hold. Træner Thomas Jakobsen udtaler da også, at han er meget positiv og holdets præstation indtil nu, hvor det i weekendens kamp blev til en sejr på 4-2 over Risskov, som derved blev isoleret i bunden af rækken.
For alle 4 hold bliver det til nogle særdeles spændende kampe i efteråret, hvor holdene til play off kampe til op- og nedrykninger skal findes.
Holdene holder nu en fortjent sommerpause, men Aars Tennisklub afholder i weekenden den 25. og 26. juni Nordjysk Mesterskaber for junior, hvor alle byens borgere er velkommen til at besøge anlægget på Sports Allé.
I uge 26 afholder klubben tennisskole, hvor ca. 20 børn p.t. er tilmeldt.