I torsdags var der national Små synger sammen dag.
Børnehuset i Gedsted er en "Sangglad institution", under Sangens Hus, som er et nationalt samarbejdsforum for sang. I år var temaet ”Havets dyr” til Små synger sammen dagen.
- Vi har arbejdet med temaet i de sidste 2 måneder, hvor vi bl.a. har besøgt Limfjordsmuseet i Løgstør, vi har lavet vores eget akvarium, læst og sunget om fisk, smagt på fisk og meget mere. På Små synger sammen dagen var vi på Plejecenter Søndervang i Gedsted, hvor der blev sunget og lavet fagter til sange som Blæksprutten Olsen, Ro ro ro din båd og naturligvis Baby shark, fortøller Børnehusets LBO-leder Pia Johansen.
Dagen efter afholdte Børnehuset sin årlige sommerfest, hvor huset også blev recertificeret som Sangglad institution, og fik et nyt skilt.