Svømmeklubben Rask har fået ny formand. Det er Mariann Severinsen, der tidligere har haft tjansen.
Svømmeklubben Rask har holdt generalforsamling i Rønbjerg, hvor der også blev uddelt pokaler. Der var pokal til Nichlas Wiinrank som årets minitalent og Lykke Leere-Myrup som årets talent. Årets mest vindende blev Nikolaj Rytger Knudsen, og årets svømmer blev Mikkel Magnusson.
Efter uddeling af pokaler var der valg til bestyrelsen, hvor Jørn Mosgård ikke ønskede genvalg og formand Jeppe Severinsen Bloch måtte gå ud pga. arbejdsmæssige årsager. Ind trådte i stedet Lene Bannebjerg og Lene Myrup-Leere. Suppleanter blev Birgitte Rytger Knudsen og ny i vestyrelsen Lisbeth Wiinrank.
Bestyrelsen har konstitueret sig med formand Mariann Severinsen, næstformand Lene Myrup-Leere, kasserer Christian Klint Andersen og med Sara Stecher Jensen og Lene Bannebjerg som menige medlemmer.
Både kasserer og afgående formand kunne berette om et spændende år for klubben, hvor der nu er et generationsskifte hos både svømmere og trænere.
- Det kræver arbejde fra alle sider, men der er et godt potentiale i de svømmere, der nu er rykket op fra talent til konkurrencehold. Vi har unge trænere, der gør et stort stykke arbejde, og vi har frivillige, der altid stiller op, lyder det fra Mariann Severinsen.
På medlemssiden har svømmeklubben knap 300 medlemmer fordelt på mange forskellige hold. Økonomisk kom svømmeklubben ud med et lille overskud på omkring 13.000 kr. Generalforsamlinge sluttede af med kaffe og hjemmebagte boller.