Fodbold: Oprykkerne vandt over nedrykkerne i serie 1 torsdag aften..Fodbold: Oprykkerne vandt over nedrykkerne i serie 1 torsdag aften.
Tekst: Per Lyngby
Torsdag aften var der lagt op til et interessant lokalopgør i serie 1 på Freja Park i Gundersted, hvor hjemmeholdet tog imod FUIK. I foråret spillede Gundersted i jyllandsserien og FUIK i serie 2.
Man kunne derfor forvente, at det unge FUIK-hold ville få det svært over et noget mere rutineret og også fysisk stærkere Gundersted-hold. Kampen sluttede dog med en sejr til FUIK på 3-2 efter en føring på 2-0 ved pausen.
Det er et nederlag, der gør ekstra ondt, da jeg synes, vi er et bedre hold end FUIK, som dog kendte til deres egne styrker og straffede os 3 gange. Først da, begyndte vi at ligne os selv, og da der manglede 20 minutter, som ikke var nok til point. Jeg selv og hele spillertruppen er skuffede over os selv! Vi kan heldigvis allerede i morgen, lørdag, vende tingene igen med vores fight og vilje ude i Gistrup”, siger træner Stefan Vestergaard Olesen til Lokaltindblik.dk.
FUIK-træner Rudi Møller er lidt på linje med sin kollega, men er naturligvis tilfreds med sejren:
“Puha, det blev desværre en anden halvleg på deres præmisser, og så er de dygtige. Kampen igennem er vi alt for dårlige på bolden”, erkender Rudi Møller.
Efter to kampe ligger FUIK med maksimumpoint, men holdet mangler fortsat et hængeparti fra sæsonens første kamp mod Hornbæk, som blev afbrudt på grund af uvejr. Gundersted har efter 3 kampe 4 point efter en sejr, en uafgjort og et nederlag.