Forfatteren Niels Ulrich Fjordside kommer torsdag på besøg hos Kontur i Løgstør, hvor han vil signere sin bog "Sidste sommer - Indbruddet".
Niels Ulrich Fjordside er født i Løgstør i 1969, opvokset i Hodde og Tistrup i Sydvestjylland. Siden 2009 har han boet i København, hvor han bl.a. har uddannet sig til cand.pæd. fra IUP-DPU Aarhus Universitet. Han har gennem sit liv rejst meget, bl.a. to lange jordomrejser.
I morgen den 12. maj kan man møde forfatteren hos den lokale boghandler Kontur i Løgstør. Her vil Niels Ulrich Fjordside være til stede og signere sin bog mellem klokken 15 og 16.