48 mennesker og 11 hunde deltog i årets nytårsmarch i Overlade.
Klimaforandringerne har sat sit præg på nytårsmarchen i Overlade, som i dag klokken 13 blev afviklet for 23. gang. I mange år gik turen gennem Lundskov, men de senere år har ruten været lagt om til mere farbar terræn, idet skovstierne ofte henligger i mudder på grund af regn. Således også i år, hvor deltagerne i stedet gik ad Bjørnsholmvej og Borregårdsvej med start og slut fra klubhuset på Overlade Stadion.
Som sædvandlig er det IK Vest's gymnastikafdeling, der står for motionsdelen, mens Overlade Borgerforening efterfølgende er vært ved en portion varm suppe i klubhuset.