Folkeuniversitet i Vesthimmerland aflyser resten af forårssæsonen. Det oplyser formand Rikke Christensen i en pressemeddelelse.
- Vi tilstræber at lade nogle af de aflyste foredrag indgå i efterårssæsonen i stedet, tilføjer Rikke Christensen.
Folkeuniversitetet skulle på torsdag have haft et foredrag om, hvor EU er på vej hen med Ditte Sørensen, der har en PhD i statskundskab, og den 30. april skulle historiker Carsten Porskrog Rasmussen holdt foredraget "Sønderjydernes lykkelige vilje - genforeningen 1920".