Efter en regnfuld start i Løgstør sluttede Limfjorden Rundt af i smukt vejr lørdag.
Det var vådt og trist, da deltagerne i årets udgave af Limfjorden Rundt forlod havnen i Løgstør tirsdag formiddag efter en hyggelig maritim festival i byen om mandagen.
Lørdag blev kapsejladsens sidste etape fra Fur til Skive afviklet i god vind og med masser af sol, som havde lokket mange mennesker af huse på begge sider af sundet ved Hvalpsund. På Himmerlandssiden var det området ved færgehavnen, som var særdeles godt besøgt lørdag sidst på formiddagen, da de mange flotte træskibe gled forbi på sundet, medens den lange tange på Sallingsiden var et perfekt udkigspunkt for folk fra den anden side. Og så var der dem, som nappede en tur med færgen Mary, hvorfra man havde et flot vue ud over det store felt af skibe.
Sejladsen blev sluttet i Skive, hvor der var fest og præmieoverrækkelse lørdag, inden skibene igen søge mod de hjemlige havne søndag.
Man kan se løbets resultatliste her: https://limfjordenrundt.dk/deltagerresultatliste/