To mænd fra Løgstør kørte sammen i et alvorligt færdselsuheld i Malle torsdag aften.
En 41-årig mand fra Løgstør kørte ad Viborgvej i nordøstlig retning, da han i Malle ved Rønbjergvej valgte at foretage en U-vending. Her blev han ramt af en 18-årig bilist, der kørte i samme retning, som den 41-årige. Den 18-årige er en mand fra Løgstør.
Flere ambulancer blev sendt til ulykkestedet, og de to bilister blev i følge politikommissær Jørn Kresten Nielsen kørt på sygehuset til tjek. Politikommissæren har ingen oplysninger om deres tilstand.
Skyldsspørgsmålet peger i retning af den 41-årige, som i følge Jørn Kresten Nielsen kan imødese et efterspil for at foretage U-vendingen, som forårsagede ulykken.