Vesthimmerlands Kommune og Erhverv Væksthimmerland bliver værter for dialogmøde, der skal synliggøre Vækst Via Viden-samarbejdet i Nordjylland, hvor formålet er at tiltrække højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft for at sikre nordjyske virksomheders vækst- og udviklingsmuligheder.
Den indsats er i Vesthimmerland forankret i et stærkt samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og Erhverv Væksthimmerland, hvor der sammen bliver arbejdet intenst i at styrke mulighederne for de vesthimmerlandske virksomheder. Det har gennem de sidste tre år resulteret i 102 match mellem virksomheder og
højtuddannede. Yderligere 59 match er etableret af andre deltagende aktører som eksempelvis uddannelsesinstitutioner, a-kasser m.m.
Metoden er via et bredt partnerskab mellem aktører på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, at matche nordjyske virksomheder med studerende og højtuddannet arbejdskraft for derigennem at styrkes virksomheders muligheder for at tiltrække og fastholde højtuddannede medarbejdere, som er en stærk drivkraft for vækst og udvikling - særligt i små og mellemstore virksomheder.
Indsatsen har været vellykket, men nu ønsker Vesthimmerlands Kommune og Erhverv Væksthimmerland i fællesskab at sætte yderligere tryk på matchet mellem højtuddannet arbejdskraft og erhvervslivet. Derfor indkaldes det vesthimmerlandske erhvervsliv til et spændende arrangement omkring fremtidens arbejdsmarked og tiltrækning af kompetencer.
Direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, Morten Lund udtaler:
- Vores virksomheder har brug for højtuddannet arbejdskraft, hvis de skal lykkes med de helt store omstillingsdagsordener som f.eks. digitalisering, automatisering og grøn omstilling.
- Sagt med andre ord, så kan vi ikke holde til, arbejdskraften forsvinder ud af regionen, når vi har brug for den. Derfor vil jeg virkelig appellere til, at virksomheder i Vesthimmerland får meldt sig til vores dialogmøde mandag den 13. maj i Messecenter Vesthimmerland i Aars. Vi får bl.a. interessant inspiration fra bestyrelsesformand i Green Hub Denmark, tidligere minister Lene Espersen.
Til dette fyraftensmøde får virksomheder en helt unik indsigt i, hvordan forskellige virksomheder kan drage fordele af ansættelse af højtuddannet arbejdskraft og/eller samarbejde med studerende samt få inspiration til bæredygtige tiltag til gavn for din virksomhed.
Højdepunkter fra programmet inkluderer:
Efter dialogmødet er den fortsatte tilgang for Vækst Via Viden, Vesthimmerlands Kommune og Erhverv Væksthimmerland at fortsætte samarbejdet og indsatsen. Her er tilgangen også fremadrettet at styrke samarbejdet med virksomhederne ved at lytte til deres konkrete problematikker og udfordringer for at finde ud, hvordan der bedst muligt kan understøttes i at tilføre dem højtuddannet arbejdskraft.