Håndbold: Efter en turbulent uge hentede Aars lørdag sin anden sejr.
Med en knusende sikker sejr på 24-16 over Silkeborg-Voel har Aars HK’s damer i 2. division fået en flyvende start på den nye håndboldsæson.
Sejren kommer efter en uge præget af corona-uro, idet flere spillere i Aars HK i den forløbne uge blev konstateret smittet med covid19.
“Ja det er dejligt med maksimumpoint, og ja det har været en turbulent uge, vi har haft 3 smittede på damesiden, så vi har været lidt udfordret”, lyder det fra en tilfreds Aars-træner, Andreas Krebs, efter lørdagens sejr over Silkeborg-Voel, hvor man også benyttede lejligheden til at hædre Mette Brandt, som spillede sin førsteholdskamp nummer 100 i den hvide og grønne Aars-dragt.
Farsø KFUM HK fik deres første point, da det på udebane blev til 21-21 mod Hornslet.