Den blå stue på Vitskøl Kloster var fyldt med røg, da elever og personale mødte ind på TAMU-center Vitskøl Kloster her til morgen.
Brandvæsenet arbejder her til morgen ved otte tiden på at slukke en brand på Vitskøl Kloster. Personale opdagede, at der stod stikflammer ud af væggen i den legendariske blå stue på klosteret. Selv om lokalet var fyldt med røg, lykkedes det at få slukket ilden med en pulverslukker.
Brandvæsnet er lige nu på stedet for at efter slukke ilden.