Årsagen til brand i et fyrrum i Tolstrup er ukendt.
Juledag klokken 12.16 blev der slået alarm, da der var gået ild i et fyrrum på en ejendom på Lyngvejen 5 i Tolstrup. Brandfolkene kunne ikke redde selve fyrrummet, som ligger i forbindelse med en stald, men det lykkedes at slukke ilden, inden den bredte sig yderligere.
Indsatsleder Palle Olesen forklarer, at beboeren for nyligt havde fået helt ny skorsten, og lågen i fyret var lukket. Derfor er det stadig en gåde, hvordan branden er opstået.