Omkring 2500 mennesker har i løbet af weekenden været på besøg til de 12. middelalderdage. Dertil en stor flok aktører, handelsfolk, ædle riddere i mange størrelser og aldre, frivillige fra foreningen ’Den Levende Middelalder, gæve unge mennesker og medarbejdere fra TAMU Center Vitskøl og mange flere, som har gjort deres yderste for at give gæsterne en god oplevelse.
Årets tema ’Rør ved middelalderen’ har i høj grad være møntet på de mange børnegæster og sammensat, så de får en mulighed for at leve sig ind i middelalderen.
- Det kan vi konstatere har været særdeles vellykket siger Grete Knakkergaard, som sammensætter programmet for middelalderdagene. Herligt at se når det er ungerne, der gerne vil være her hele dagen, og de voksne glæder sig over børnene har det skægt.