Den 25-årig mand, der fredag forulykkede på Havbrovej er mandag fortsat i livsfare.
Den 25-årige kørte fredag ad Havbrovej i retning mod Havbro, da han klokken 17.02 i en kurve mistede herredømmet over sin bil. Den fortsatte med høj fart lige ud og ind over en mark, videre ind gennem en hæk, indtil den ramte et hus på nr. 58. Bilisten blev under ulykken slynget ud af bilen, og mandag ligger han fortsat indlagt på Aalborg Universitetshospital. I følge politikommissær Jørn Kresten Nielsen har den 25-årige slået hovedet og pådraget sig indre blødninger. Hans tilstand er fortsat kritisk. En bilinspektør har undersøgt ulykkestedet for at klarlægge de nærmere omstændigerheder bag ulykken.